Om Martin:

  • Tidligere udenrigs- og klima, energi- og bygningsminister
  • Medlem af Folketinget for Radikale Venstre
  • Medlem af Eventyrernes Klub
  • Gift med Astrid Rathe
  • Far til to

Martins ret:

Da jeg vågnede her til morgen, fik jeg en kættersk tanke, at min ret denne måned skulle være borscht. Efteråret er sæson for både suppe og rødbeder.

Samtidig syntes jeg, det kunne være en fin hilsen fra den tidligere udenrigsminister til det russiske folk, som har det svært i øjeblikket.

Jeg har på mine tidligere rejser fået mange afskygninger af retten, som kan tilberedes meget sparsommeligt med grøntager eller mere overdådigt, kraftig og fyldt med kød. Jeg foretrækker, når den er lavet på en kraftig fond på okseben og der spædes op med lidt kød.

I Rusland er det en fattigmandsret, hvis de ikke har andet, så har de det.

Hvad er din livret?

En god bouillabaisse er min favorit, det er også noget, jeg altid laver til min datters fødselsdag. Det er en ret, du kan lave alle steder i verden, fordi den kan tilberedes med et utal af forskelligartede ingredienser.

Hvad er din guilty pleasure-ret?

Det er rensdyrfondue, som i virkeligheden er en hæslig opfindelse, men et levn fra 70’erne som er tiden, jeg voksede op i. Opskriften er simpel, du tager det lækre, fine og møre rensdyrkød, skærer det i terninger og steger det i olie. Det er mishandling af maden, men det smager vanvittig godt.

Hvad spiser du ikke?

Når jeg har rejst i Kina, er jeg blevet konfronteret med et evigt dilemma. Kineserne anser søpølse som den største delikatesse, det ypperligste landet kan præstere. Smagen af det er ubestemmelig, olieret og fed, men hvad der er værre er konsistensen som er en omgang blæverværk. Men kineserne er vilde med det, det er jeg desværre ikke.

Hvad er din bedste madoplevelse?

Da jeg var 15 år, samlede jeg svampe, som jeg solgte videre til Hotel Østerport, hvor Ervin Lauterbach var chefkok. En dag fik jeg lov til at aflevere to kæmpe skåle med karljohansvampe af den fineste kvalitet. Jeg blev betalt med min første rigtige gourmetmenu, som bestod af et utal af retter og dertilhørende vinmenu. Det vil jeg aldrig glemme Ervin Lauterbach for, det var meget flinkt af ham.

Hvad har din værste madoplevelse været?

Som udenrigsminister bliver du udsat for lidt af hvert.

Den værste oplevelse, jeg har haft, må være i Sydamerika, hvor jeg rejste som ung. Vi var løbet tør for penge og brugte de sidste, vi havde på at købe en hønsekødsuppe hos et street kitchen i Lima. Op af suppen fiskede vi hønsefødder og alt muligt andet, men da vi ikke havde flere penge, var vi nødt til at spise det, og min ven blev så syg!

Hvilke retter laver du derhjemme?

Fisk laver jeg hver uge. Helst sprødstegt rødfisk, kuller, pigvar eller sletvar med noget hurtigt og lækkert til som stegt spidskål med lidt parmesan på. Det skal gå hurtigt men samtidig være lækkert. Jeg spiser mindre og mindre kød, delvist af idealistiske årsager, men også fordi jeg hellere vil spise én lækker bøf om ugen, end jeg vil spise meget tarveligt kød.

Ud fra din ret fornemmer man en forkærlighed for Østeuropa, hvor stammer den fra?

I 2007 røg jeg ud af Folketinget, da det Radikale Venstre blev halveret. Efterfølgende besluttede jeg mig for, at lave en tænketank, hvilket jeg brugte et års tid på. Efter opbygningen og inden åbningen havde jeg to måneder, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge på.

Jeg er medlem af Eventyrernes Klub, som er en “mandschauvinistisk” speciel klub, hvor der kun er 110 medlemmer, som alle er mænd, der har gjort ekstraordinære ting i deres liv. Jeg gik ned og spurgte disse herrer “Hvad skal jeg bruge de næste to måneder på?”En fyr som hvert år cykler mellem København og Sibirien svarede, at jeg skulle cykle ned til Moldova, som ligger mellem Rumænien og Ukraine. Så min ven og jeg tog ned til Kiev, købte to mountainbikes og cyklede gennem det vestlige Ukraine ned til Moldova, langs Sortehavet, til Krim og tilbage igen. Vi havde en helt fantastisk tur.

Da jeg blev udenrigsminister og rejste til Ukraine i forbindelse med, at Krim blev besat, var det fantastisk at kende stederne. At cykle er en fantastisk måde at rejse på, fordi du dufter, du møder, og du ser.

Efterfølgende tog vi en uge hvert år, hvor vi fortsatte rejsen der, hvor vi slap. Vi cyklede videre gennem de Baltiske lande til Rusland og til Skt. Petersborg. Da jeg blev udenrigsminister kom Krimkrisen, og jeg fik at vide, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at cykle rundt derovre. Jeg håber inderligt, at jeg en dag kan vende tilbage og cykle videre, men det ser ikke ud til at vende lige foreløbigt.

Hvad er dit favoritsted i København?

Nu har jeg boet i København i 30 år, og det er utroligt, hvad der er kommet til i denne by. Jeg var for nyligt på Papirøen, og det er simpelthen et fedt sted.

Jeg føler mig meget hjemme omkring Christiansborg og Slotsholmen og det miljø. Når jeg hver dag går op af den store trappe til Christiansborg, bliver jeg fanget af historiens vingesus. Det bliver jeg aldrig træt af.

Har du et stamsted?

Kjøbenhavn er den restaurant, jeg har besøgt mest, men ellers prøver jeg at komme rundt og prøve lidt forskelligt. Stedet her er en god kombination af flere ting. Jeg elsker de fikserede menuer, jeg elsker, at det er til at betale, og så er det lækkert. Vi er vildt forkælede i København, der er så mange lækre steder, og nye dukker op hele tiden. Det er svært at følge med.