Lidt om Mie

Arbejder som stylingredaktør på modemagasinet Elle Danmark

Blogger om mad på bloggen Food before Fashion

Blev født i 1986 og er dermed 29 år

Kommer oprindeligt fra Humlebæk, men har også boet i Dragør, England, Hørsholm og Snekkersten

Har tidligere boet på Østerbro og på Holmen

Mies favoritsted i København er Kastellet

Er single og bor i København K

Elsker fisk, så meget, at Mies mor måtte bilde hende ind, at kylling var fisk, da hun var barn.

Citat: Jeg laver ikke bare mad for at få noget at spise. På samme måde tager jeg heller ikke bare tøj på for at holde varmen.

Hvorfor kommer mad før mode?

Jeg har altid sagt: A girl’s gotta eat. Du kan jo ikke shoppe eller tage vigtige beslutninger på en tom mave. Da jeg arbejder med mode til hverdag, bruger jeg ikke så meget fritid på det længere. Førhen planlagde jeg for eksempel altid rejser ud fra butikker. Nu planlægger jeg ud fra, hvilke restauranter jeg gerne vil besøge.

Mad og mode er min passion, og den måde, jeg arbejder med mad på, er langt mere personlig end faglig. Men min blog har stadig en modevinkel. Du har formentligt en interesse for mode, hvis du følger min blog. Er jeg for eksempel ude at spise og tager et billede af maden, ligger der stort set altid en håndtaske, solbriller eller andet ved siden af. For nyligt lagde jeg et billede op med en mandelmælk og en matchende farvet Chanel taske. Én kommenterede, hvorfor jeg havde en taske med i min seng. Hun var tydeligvis ikke i modeverden og koblingen mellem de to ting var for hende ikke lige umiddelbar. For mig er både mad og mode en integreret del af min hverdag, hvor det æstetiske binder det hele sammen. Tingene går hånd i hånd.

Hvilke type restauranter foretrækker du, når du spiser ude?

Det må gerne være ligesom på Kjøbenhavn. Med lette anretninger, men hvor maden alligevel godt kan være tung. Der skal være masser af fisk og fokus på æstetikken – det er halvdelen af oplevelsen. Men det skal også være hyggeligt. Jeg kan godt lide, når der er masser af ’side dishes’ man kan dele, så alle kan smage.

Ud over Kjøbenhavn – har du så et yndlingsspisested?

Der er mange steder, hvor jeg ender med at komme tilbage. Jeg kan godt lide, at det ligger i gå afstand, og jeg bruger meget mit lokalområde. For eksempel er der et morgenmadsted – Atelier September, som ligger i Gothersgade. Det er et gammelt atelier med fine store runde vinduer. Det er hjemmeligt med gamle borde med marmorplader. Servicen er ligesom, hvis du er hjemme ved din mormor. Det er fokus på de rene råvare, og det er ikke så kompliceret. Jeg kan blive inspireret af det, de laver og gentage det hjemme, når jeg har gæster. Jeg køber meget ind i Torvehallerne, hvor jeg primært køber oste og charcuteri. Ost er min store svaghed. Især gedeost kan jeg spise hele tiden. Når jeg skal have takeaway køber jeg det fra 42Raw. De har de bedste salater.

Hvad kan du bedst lide ved byen København?

Åh, jeg synes, vi har meget at byde på. Jeg elsker, at de forskellige bydele ligger rundt om centrum. I København er der by, butikker og spisesteder uanset, hvor du går hen. Der er så mange lækre spise- og madsteder her i byen. Jeg bliver rigtig stolt, når jeg taler med udlændinge, der med det samme kender Danmark pga. vores gastronomi. Jeg var på en restaurant i San Fransisco ’Bar Tartine’, hvor de kendte Bo Bech. Det er sejt!

Det er også dejligt, at vi er ved at få en god ’gå-ud-kultur’. Flere og flere restauranter er fyldte i hverdagen og ikke kun i weekenderne. Fortovsrestriktionerne er lavet om, så det bliver mere indbydende, når du går forbi restauranter. Du får lyst til at slå dig ned. Det giver en god stemning, og du får lidt den her franske fornemmelse. Jeg ryger ikke selv, men det giver noget, at folk gerne må sidde ude at ryge. Der er lidt mere liv, når folk både kan være inde og ude.

Hvor kunne københavnerne godt stramme lidt op?

Som danskere er vi meget loyale over for gamle venner. Men vi er ikke så åbensindede, når det handler om at møde nye mennesker. Det ville klæde københavnere, hvis vi var bedre til at tage imod nye mennesker og integrere dem i de gamle grupper og ikke tænke så meget i bokse. Det er de gode til i udlandet.

Jeg talte med en australier, der sagde, at de venner, han havde fået i København, ville han have for livet, men det var godt nok svært at komme ind på livet af dem til at begynde med. Det siger det faktisk meget godt. Det er rigtig svært at komme ind i en etableret gruppe, men når du først er der, hænger du på.

Hvad kan København, som andre storbyer ikke kan?

Vi er mindre, og vi har en masse historie her. Det skaber en hygge – også fordi bygningerne er gamle. Så kan vi noget med møbeldesign og gastronomi. Generelt er vi langt bedre til det æstetiske end andre steder. Jeg hører ofte når jeg er ude at rejse, at vi er så stilfulde og sofistikerede her i København. Samtidig er vi gode til at være vores egen og have personlig stil. Selvfølgelig har vi trends, men vi følger dem ikke lige så slavisk som f.eks. vores søster by, Stockholm, hvor der f.eks. er runde cafeborde med marmor på hvert gadehjørne, og hvor alle Stockholmerne stort set går ens klædt, som var det udstyret med en uniform. Vi er ikke lige så ’bange’ for at skille os ud.

Hvad er nemmest at arbejde med i København – mode eller mad?

Madudvalget er bedre end modeudvalget. Eller måske er det fordi jeg har arbejdet med mode så længe. Når jeg skriver om mad, er jeg ikke en fagperson. Det er personligt, og så er det nemmere at dele ud af. Så kan folk jo have en holdning til det eller ej. Jeg tror, at det er to industrier, der måske minder meget om hinanden. Det er begge niche brancher, hvor du starter fra bunden, og arbejder dig op ad. Jeg tror i begge brancher, at det handler mere om indstilling end om talent. For du kan have nok så meget talent, men du kommer ingen vejen uden hårdt arbejde. Til gengæld, hvis du får en fod inden for – og selvfølgelig opfører dig ordentlig – så er du inde, for good.