Om Dúné

  • Dansk rockgruppe som medlemmerne startede i 2001, mens de gik i 6. klasse i Skive
  • Består af Mattias Kolstrup (vokal) på 25 år, der bor i KBH K.
  • Ole Bjórn (synthesizer, vokal) på 25 år, bor på Amager, skriver og producerer desuden musik for andre
  • Piotrek Wasilewski (bas, synthesizer) på 27 år, bor på Nørrebro og er netop begyndt på konservatoriet
  • Danny Jungslund (guitar) er 25 år, og er pt på orlov og bor i Berlin
  • Har tilsammen boet på Amager, Østerbro, Vesterbro, Valby og Nørrebro – og har deres studie ved Nyhavn.
  • Gruppen flyttede til København i 2008, til Berlin i 2009 og tilbage til København i 2013

dune mobilHvordan var det at flytte fra Skive til København og så ret hurtigt til Berlin?

Mattias: Dejligt! Ikke et ondt ord om Skive, men vi havde lavet det, vi skulle i Skive, og vi havde længe været klar til at flytte til storbyen. Vi havde netop fået huen på, og så flyttede vi to dage efter. Jeg kan stadig huske, at min mor stod der og spurgte, om jeg virkelig flyttede nu. Mens jeg sad inde i bilen klar til at køre. Det har jeg det stadig lidt skidt med.
Piotrek: Man skal også tænke på, at det var over et år efter vores første album, og alt i branchen foregår her i København, så vi skulle jo også flytte med det samme, hvis vi ville mere.

Og Berlin året efter?

Ole: Berlin er virkelig lækker. Der er masser at lave for os, masser af kreative mennesker, og så var alt virkelig billigt!

Hvorfor så flytte tilbage til København?

Ole: Pussy trapped!!
Piotrek: Der var nok nogle kærester, der trak. Vi var også flyttet til Berlin som en gruppe med syv medlemmer, så det var dejligt at komme hjem til et stort netværk udover bandet.
Mattias: Jeg var lidt tøvende. Jeg følte mig hjemme i Berlin trods mine svage tyskkundskaber, hvilket ellers kan virke lidt ekskluderende i Tyskland. Men det er fandeme fedt at komme tilbage til København. Alle mine gode gamle venner fra Jylland er flyttet til Købehavn. Og jeg havde nok fået det med fra Berlin, som jeg skulle.

Hvad savnede I, da I boede i Berlin?

Ole: Vandet!
Mattias: Vandet!
Piotrek: Vandet!
Piotrek: Vi er opvokset ved Skive Fjord, og da vi boede de første ni måneder i København var vi tit ved Amager Strandpark og på Bryggen. Så vi savnede virkelig de her store åbne områder. Der er Berlin lidt mere tillukket. Luften er helt anderledes i København.
Mattias: Der er også et fedt drive i København. Mennesker har noget at bevise inden for de mere kreative brancher, som musik, film, mode. Der er mange, der støder til og hjælper, fordi de tror på det større projekt. Der er ikke så mange penge, fordi Danmark er så lille, så alle hjælper lidt hinanden.
Ole: I Berlin er alle også en lille smule grafikere, en lille smule DJ’s en lille smule kunstnere – der er virkelig meget kultur, men det bliver aldrig rigtig til noget. Der er måske også lidt flere albuer i Danmark, men til gengæld er der det her drive, der gør, at tingene bliver til noget.

Hvad er det bedste ved København?

Ole: At man kan cykle overalt. Det tager tyve minutter rundt uanset, hvor man er næsten. I Berlin er det med livet som indsats. De har ingen cykelkultur. Vi er jo sådan nogle danske bonderøve, der ikke gider betale for offentlig transport, så vi cyklede alligevel.
Piotrek: Og menneskene. Alle de gode venner, vi har her – og alle dem vi kan samarbejde med.

Og hvad er det værste?

Ole: Alting er pissedyrt. Det er svært at få råd til det sjove som kunstner, studerende osv. Hvad koster en cocktail for eksempel? Divider det med otte, så har du prisen på, hvad det koster i Berlin.
Mattias: Men det er jo også dyrt på grund af alle vores skatter og afgifter, og dem betaler jeg jo med glæde, så der er lidt en balance.

Det er vel også dyrt at leve, når man er på farten. Hvordan spiser man godt, når man er på turné?

Ole: Det er svært at spise godt. Man er pissesulten kl. 02:00, når man er færdig med at spille, og så har man kun muligheden for en eller anden kiosk. Måltider midt på dagen er også svære at få, når man kører fra sted til sted. Alt på restepladserne er overpriced og uden smag. Hvis det er muligt, så stopper vi ved et supermarked, inden vi kører fra en by, hvor vi køber bananer, hytteost, mandler og blåbær, så kan vi overleve til næste sted.
Piotrek: Ja! Det er et virkelig godt survival kit, når man er på turne!

Hvordan bliver man taget imod som et dansk band i udlandet?

Mattias: Vi bliver taget godt imod. Folk skal lige se en an, og når vi er færdige er der vild fanfare. Hamborg er den sjoveste by at spille i. De er virkelig dedikerede. Folk er ikke bange for at være fans af noget eller give sig hen. Japan er også en stor oplevelse. Andre steder bliver man pænt modtaget, og folk ser os lidt an. Og så efter koncerten er de helt vilde. I Japan er man rockstjerner, lige fra man ankommer. Selv lydmanden er en rockstar.

Hvad med i Danmark – hvor er det bedst at give koncerter i København?

Piotrek: Det må være Pumpehuset. Der har vi spillet flest gange, og der er altid udsolgt. Det er jo et godt udgangspunkt. Der er bare en megafed stemning. Det er et relativt lille sted med plads til 700 mennesker, så det giver en god klubstemning. Og så er det er et godt hold bag det, der er virkelig kompetente.

Hvor kan I godt li’ at spise, når I er i København?

Ole: Det der sted, hvor man kan få cocktail og desserter, ork hvad er det nu det hedder? (Candeur, red.).
Piotrek: Dyrehavens Smørrebrød. Sådan en rugbrød med hønsesalat helt herop til, det er der noget ved. Og så er det ikke så højtideligt. Der render ikke tjenere rundt og sørger for alt muligt, det handler bare om, at maden er god. Man skal ikke behandles som konger, der er mere sådan en hjemlig stemning.
Ole: Og så har de Høker Bajer fra Skive.

Hvad er jeres livretter?

Mattias: Det er altid et svært spørgsmål. Men jeg kan også huske min farmors fiskefrikadeller lavet af gedde. Vi var selv ude at fange dem, os børn, forældre og min farfar. Så stod farmor derhjemme og ventede, og når vi kom hjem med fiskene, sagde hun til dem, at hun var rigtig ked af, at hun nu skulle til at skære dem op. Sådan nogle fiskefrikadeller med kogte kartofler, smør og persille er rigtig godt.
Ole: Da mormor stadig var frisk nok til at lave rullepølse.
Mattias: Årh ja! Hjemmelavet rullepølse!
Piotrek: Vi får sådan en polsk grønsagssalat hver jul, selv om vi er i Danmark. Der er kogte kartofler, gulerødder, syltede agurker, kogte æg, æbler, grønne ærter og mayo i – masser af mayo! Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er virkelig godt! Og så elsker jeg laksetartar eller en god steak med salat og bønner til.
Mattias: Piotrek serverede også en gang polske pølser, syltede agurker og polsk vodka for os. Det var virkelig godt!

Hvad var jeres seneste virkelig gode spiseoplevelse?

Mattias: Jeg var i Portugal i Largos, hvor der ikke er den her masseturisme, der ellers kan være slem på Algarve. Det var en afslappet surferstemning. Her fandt vi et lille fiskested, der var styret af en engelsk kok. Det lå helt ud til vandet og var virkelig hyggeligt både inde og ude. Der fik jeg sardiner, seks styk, der bare lå på rad og række foran mig. Det smagte rigtig godt sammen med en portugisisk hvidvin.
Piotrek: Det var i Berlin i juni. Jeg var sammen med vores manager og hans kone, hvor vi gik forbi et nyt sted, jeg ikke havde set før. Deres burger var kåret til byens bedste tre år i træk. Bunden var lavet på rismel, bøffen var ikke stor, den gjorde bare sit arbejde rigtig godt. Så var der mango, koriander og chilidressing i. Det er den bedste frokost, jeg længe har fået.

Hvornår hører vi nyt fra Dúné?

Mattias: Lige nu turnerer vi bare. Og så skal vi bare nyde, at vi er flyttet tilbage til København.